Invitation til Momentum Cup
 
- kapsejlads i Skovshoved for SUS Opti C- og B-sejlere
 
Efter den store succes i 2014 fortsætter Momentum Cup i 2015!
 
Du har som C eller B Opti-sejler mulighed for at sejle kapsejlads gennem hele sæsonen, hjemme i Skovshoved Havn. Momentum Cup vil give dig en masse lærerig træning, både før, under og efter hvert stævne, så det rigtigt kan blive sjovt at sejle kapsejlads.
 
Over fire lørdage og en enkelt søndag vil vi sejle en række korte, lærerige sejladser. Har du sejlet vores Klubmesterskab så ved du præcis hvad vi har planlagt - hurtige, sjove sejladser på korte baner med lidt hjælp hvis du har brug for det.
 
I Momentum Cup bliver alle sejladser optaget på en computer ved hjælp af nogle smarte GPS-enheder på alle både og mærker. Enheden låner du af af os, og når du kommer hjem kan se sejladserne i en afspiller på vores hjemmeside. Vi forventer, at du kan have stor gavn af at se dig selv og dine kammerater fra oven. Systemet hedder TracTrac og bruges ved store kapsejladser over hele Verden.
 
Vi har valgt lørdage (pånær Cup 3 som ligger søndag 14/6) hvor der ikke er stævner i andre klubber. Det betyder, at du som C eller B sejler kan få sejlet rigtig meget kapsejlads i 2015 hvis du har lyst.
 
For at holde det enkelt og nemt vil der ikke være resultater eller præmier på havnen hver lørdag. Resultaterne vil du finde online efter du er kommet hjem, og præmier vil blive uddelt når hele Cup’en er sejlet helt færdig. Her holder vi nemlig en Cup Festmiddag hvor vi kigger på sejladserne i TracTrac, uddeler præmier, spiser og hygger os.
 
Det praktiske:
 
- Du skal tilmelde dig og betale online. Som udgangspunkt har vi plads til 25 deltagere.
- Prisen på festmiddagen  bliver 150 kr. pr. person og opkræves senere.
- Hvis du tilmelder dig alle fem stævner deltager du i festmiddagen gratis. 
- Prisen pr. stævne er kr. 150,- eller kr. 750,- for dem alle.
- Skippermøde på havnen kl 9:00. Vi sejler ud kl. 9:30. Vi er færdige ca. kl. 14:00
- Du skal have en madpakke med hver gang, som vi spiser sammen på havnen.
- Efter din tilmelding modtager du mere information.
 
Datoerne:
 
Cup 1: Lørdag 2. maj
Cup 2: Lørdag 30. maj
Cup 3: Søndag 14. juni
Cup 4: Lørdag 29. august
Cup 5 og Festmiddag: Lørdag 19. september
 
 For at tilmelde dig læs vejledningen lige her under: